YOUR INTERNET EXPLORER IS NO LONGER SUPPORTED

You are using an old version of .
To improve your experience using our website, we strongly recommend to update your browser to its latest version or download one of the following browsers:

Google Chrome (recommended): Download here
Mozilla Firefox: Download here
Microsoft Edge: Only available with Windows 10
Microsoft Internet Explorer (IE9+): Only available with Windows Vista and upwards

GUIDES

Forskellen på a-kasse og fagforening: Har du brug for begge?

Uanset om du er studerende eller om du befinder dig ude på arbejdsmarkedet, så er det vigtigt at gøre op med dig selv, hvorvidt du behøver en fagforening og en a-kasse. I langt de fleste tilfælde er svaret “ja”. Alligevel er særligt unge mennesker ofte fristet til at bruge pengene på anden vis.

Det er bestemt heller ikke en billig fornøjelse at melde sig ind i en fagforening og a-kasse, men i mange tilfælde vil din manglende indmeldelse blot koste dig dyrere. Vi har herunder lavet en kort gennemgang af de to begreber, så du forhåbentligt kan blive klogere på, hvorfor fagforeninger og a-kasse er vigtigt at have. Ligeledes kan denne artikel skabe klarhed for, hvorvidt du har brug for begge dele.

Se også vores artikel: 10 gode råd til når du lægger budget

Gratis a-kasse til studerende

En a-kasse er i langt de fleste tilfælde en stor fejl at spare væk. Det er den organisation, som skal agere din sikkerhed, når du ikke er aktiv på arbejdsmarkedet. Står du i en situation, hvor du har brug for dagpenge, jobrådgivning, kurser for ledige eller lignende, så er det din a-kasse du skal ty til.

Nu tænker du måske, at så kan du snildt undvære din a-kasse, fordi du enten er studerende eller har et arbejde, som du trives godt i. Men så let er det ikke. For det første skal du i langt de fleste tilfælde have været medlem af en a-kasse i et år, før du kan få dagpenge udbetalt. Du kan altså ikke blot melde dig ind og ud af en a-kasse, afhængigt af hvornår du har brug for den.

Er du studerende gør du bestemt klogt i at undersøge, hvilke a-kasser som arbejder indenfor din branche, og dernæst tilmelde dig med det samme. Rigtig mange a-kasser tilbyder gratis medlemskab til studerende. Dette kan du lige så godt udnytte, således at du har været indmeldt i et år, når din uddannelse lakker mod enden, og du muligvis står tilbage som ledig.

Kan du melde dig ind i en fagforening, når skaden er sket?

Modsat a-kassen, så er fagforeningen den organisation, som skal varetage din sikkerhed, når du er i job. Lad os eksempelvis sige, at du bliver udsat for kontraktbrud af din arbejdsgiver, eller at du bliver fyret på et uretfærdigt grundlag, så er det hos din fagforening, at du skal søge støtte.

Så hvis du er arbejdsløs, har du så brug for en fagforening? Nej, der kan du lige så godt spare de penge. Der er ingen regler for, at du skal have været indmeldt i en fagforening i en vis periode, før at de vil hjælpe dig. Dog skal du være indmeldt, før skaden er sket. Derfor er det en god ide at indmelde dig i en fagforening, så snart du igen er i job.

Har du behov for begge dele?

Det helt konkrete svar afhænger af din situation, så herunder har vi prøvet at lave en kort opsummering af, hvad du bør vælge - baseret på din situation.

  • Du har et job: Fagforening og a-kasse
  • Du er virksomhedsejer: A-kasse
  • Du er ledig: A-kasse
  • Du er studerende: A-kasse

Hvilken fagforening/a-kasse skal du så vælge?

Oftest vælger vi fagforening og a-kasse samme sted, hvor fagforeningen fås forholdsvis billigt som tilkøb til a-kassen. Herunder er de parametre du bør være opmærksom på, når du vælger fagforening/a-kasse.

  • Pris: Hvad er den samlede pris for det, du ønsker?
  • Goder: Tilbyder de nogle gode som gratis kurser, rabatter el. lign.?
  • Branchekendskab: Har de et særligt kendskab til din branche?
  • Anmeldelser: Hvad siger kunderne om dem på eksempelvis TrustPilot?
LendOn.dk drives af Creamfinance Denmark ApS, Gammel Kongevej 1, 1610 København V. CVR nummer 36965797.
LendOn.dk © 2019