YOUR INTERNET EXPLORER IS NO LONGER SUPPORTED

You are using an old version of .
To improve your experience using our website, we strongly recommend to update your browser to its latest version or download one of the following browsers:

Google Chrome (recommended): Download here
Mozilla Firefox: Download here
Microsoft Edge: Only available with Windows 10
Microsoft Internet Explorer (IE9+): Only available with Windows Vista and upwards

GUIDES

Vilde iværksættere og inspirerende personer: 5 bøger som kan inspirere dig

2017 går nu på hæld og det nye år har meldt sin ankomst. Er du klar til år 2018? For det er vi. Omend det er en voldsom kliché, så er et nyt år altid en god mulighed, for at starte nye projekter og sætte nye mål. Et af de emner som vi hørte afsindig med til sidste år, var iværksætteri. Går du også rundt med en lille drøm om at starte noget stort, så læs med her. Vi har nemlig samlet fem fantastiske bøger, som med hver sin tilgangsform kan inspirere dig, til at føre dine målsætninger ud i livet.

Det er desuden ikke første gang, at vi skriver om iværksætteri her på bloggen. Vores andre indlæg om emnet finder du herunder:

The Secret - Rhonda Byrne

Denne bog har været omdrejningspunkt for utallige foredrag og debatter. Den er både blevet rost til skyerne og udskældt af både coaches, forfatter-kollegaer og helt almindelige mennesker. Ikke desto mindre har bogen været en grundsten for et nu verdensomspændende emne - nemlig den store hemmelighed.

Hemmeligheden som forfatteren Rhonda mener at bære på, er loven om tiltrækning (også kendt som Law of Attraction), og den afslører hun i bogen “The Secret”. Dette får hun hjælp til af 29 eksperter på området, som alle mener selv at have oplevet virkningen af loven om tiltrækning. Herunder tæller både forfattere, forretningsfolk, læger og mange andre.

Uanset om du tror på loven om tiltrækning, så er bogen din læsetid værdig. Selv hvis du ikke er overbevist, så kan indholdet med sikkerhed give dig stof til eftertanke. The Secret er fyldt med gode råd til, hvordan du vender dit liv til det bedre.

#Girlboss - Sophia Amoruso

Denne bog er skrevet af den forbløffende forretningskvinde Sophia Amoruso. Foruden at være forfatteren bag #Girlboss - som desuden også er en selvbiografi af hendes opsigtsvækkende liv - så er hun også kvinden bag mode-webshoppen Nasty Gal.

Hendes liv startede hårdt ud. hvor læger og lærere stemplede hende med alverdens diagnoser. Dernæst brugte Amoruso nogle år i den kriminelle løbebane, hvorefter kedsomheden tog over. Tiden kom hun hurtig til livs, da hun åbnede en eBay-shop ved navn Nasty Gal Vintage.

Det blev starten på hendes store karriere i modeverden, og i dag er hun værd for mere end 280 millioner dollars. Hendes tilgang til livet er beundringsværdig. Gennem sine skrevne ord formår hun at få læseren til at forstå, hvordan den indre Girlboss kan findes frem i os alle.

Iværksætter - Lars Tvede & Mads Faurholt

Også herhjemme i Danmark vrimler det med fantastiske iværksættere. Lars Tvede og Mads Faurholt er begge eksempler på dette. I bogen som hedder noget så simpelt som “Iværksætter”, præsenteres læseren for de to serie-iværksætteres mange års erfaringer i branchen.

På skift hiver Tvede og Faurholt det ene eksempel efter det andet op ad ærmet. Bogen er anbefalelsesværdig læsning uanset alder eller erfaring inden for iværksætteri, for der er masser at lære af for alle. Der skrives blandt andet en del om strategien “Work Smart - Not hard”. Et udtryk som danskerne endnu ikke er så bekendte med.

JUST F*ING DO IT - Casper Blom

Denne bog er hverken svær at læse eller printet i en uoverskuelig størrelse. De 119 siders læsning er forfattet af den unge iværksætter Casper Blom. Tilbage i år 2005 fik Blom som blot 12 årig den idé, at sælge brugte golfbolde på nettet. I 2011 fyldte han 18 år, og hans virksomheds-indtægt havde nu rundet 1 million kroner.

Da iværksætteren skrev sin bog “JUST F*ING DO IT"” tilbage i 2014, var han blot 21 år gammel. Selvom hans iværksætter-eventyr kun lige var begyndt dengang, så var han ikke bange for at bryste sig af det. Bogen har både noget at give fra sig, når det kommer til iværksætteri og livsindstilling.

Tesla, SpaceX og jagten på en fantastisk fremtid - Elon Musk

Her er tale om endnu en iværksætter, med endnu en overvældende baggrundshistorie. Denne er måske en smule mere unik end andre fortællinger, for hvem kan skrive under på, at være manden bag både Tesla Motors og PayPal?

I biografien om Elon Musk introduceres vi for iværksætterens uhørt hårde opvækst i Sydafrika, samt hans kamp - skridt for skridt - frem til den milepæl, hvor han nu kan omtale sig selv som en af verdens mest succesfulde iværksættere.

LendOn.dk drives af Creamfinance Denmark ApS, Lergravsvej 53, 2300 Københavns S. CVR nummer 36965797.
LendOn.dk © 2018