Din-guide-til-sommerferie-paa-budget-2-

Din guide til sommerferie på budget

Sommeren står langt om længe for døren, og for mange danskere er det lig med planlægning af sommerferien. Det er dog ikke altid en let opgave, at få ferie og økonomi til at gå op i en højere enhed. Uanset dit feriebudget, kan din ferie stadig blive en god oplevelse. Læs med i denne guide og få inspiration til, hvordan du kan holde en økonomisk overbærelig sommerferie.

Rejsedestination: Danmark

Mange danskere kobler automatisk sommerferie sammen med dyre charterferier på solrige destinationer. Sådan behøver det naturligvis ikke at være. Selvom Danmark er et lille land, så er der alligevel masser af naturområder at udforske og gratis aktiviteter at dyrke. Når du skal vælge destinationen for din sommerferie, så husk derfor på, at en ferie i eget land også kan være en mulighed.

Hvis ikke Danmark kan indfri dine ønsker for en vellykket sommerferie, så led efter alternativer hos nabolande. Nogle gange skal der ikke mange krydsninger af landegrænser til, før feriefølelsen alligevel kan opstå. Et godt bud på en alternativ feriedestination kunne være at krydse Øresundet og besøge smukke Sverige. Her er valutakurserne også lavere end i Danmark, hvorfor der er lidt mere at hente for pengene.

Er du bosat i Jylland, og ligeså ønsker at rejse ud af Danmark, så kunne Nordtyskland også være en mulig destination. Ligesom ved Sverige, så er langt de fleste ting såsom mad, oplevelser og shopping billigere i Tyskland end de er herhjemme.

Transport: Grib din cykel

Den absolut mest økonomiske måde, du kan transportere dig selv rundt på, er naturligvis ved at cykle. Beslutter du dig for at holde ferie i Danmark, kan du med fordel bruge din cykel som transportmiddel. Til sadel får du taget nogle ruter rundt i Danmark, som du i bil ikke ville have gjort. Samtidig kan det i de store byer være nemmere at komme rundt. Og så sparer du dig selv for de dyre parkeringsbilletter.

Sætter du kurs mod et af de nærliggende lande, så er der mulighed for at rejse billigt med et busselskab. Eksempelvis kan du komme fra København til Malmø for 39 kroner, eller fra København til Flensborg for 139 kroner.

Din-guide-til-sommerferie-paa-budget-blog-LendonDK

Overnatning: Spørg dit netværk

Hoteller, sommerhuse og andre overnatningsmuligheder, er en dyr post i mange menneskers sommerferie-budget. Prøv derfor at gennemgå dit netværk, og søg efter muligheder for at overnatte hos en god ven eller hos en bekendt. Sådan kan du også besøge nogle danske byer, som du ellers aldrig ville have brugt din sommerferie på.

I Danmark er vi beriget med 579.700 hektar skov-areal, hvilket du i din sommerferie kunne vælge at udnytte. I en del områder rundt om i landet, kan du ganske gratis og uden at søge tilladelse, slå telt op for en nat. Det er dog kun ved udvalgte steder og der er en del regler som skal overholdes i denne forbindelse. Sørg derfor først for, at tjekke op på dette på naturstyrelsens hjemmeside.

Oplevelser: Gør gavn af gratis

Når du har besluttet hvorhen din sommerferie skal gå, så er det tid til at søge efter gode oplevelser og underholdningstilbud. De større byer i Danmark har næsten alle et website tilknyttet, hvor du kan læse dig frem til, hvilke gratis oplevelser, der foregår i netop din ferieperiode. Et eksempel på dette er www.aok.dk, som præsenterer dig for en bred vifte af arrangementer i København.

Foruden de gratis oplevelser, så findes der også et hav af tilbudssites, hvor du kan finde alverdens tilbud til eksempelvis spa-ophold, middage og museer. Husk også at mange museer har udvalgte dage, hvor entré er gratis. Er vejret godt, så nyd godt af naturen og strandene i dit område. De koster heller ikke en krone, og kan danne ramme om mange gode timer.

Flere gode råd:

  • Smør altid madpakke hjemmefra når du/I skal på tur. Vær lidt ekstra kreativ, så din frokost er noget du ser frem til, til trods for at den er hjemmesmurt
  • Del dit feriebudget op i dage, og læg meget gerne pengene i separate kuverter. På den måde får du gjort det visuelt for dig selv, hvor hurtigt dine penge bliver brugt.
  • Når du/I skal på tur, så lad dankortet blive hjemme. Nøjes med at have de kontanter på dig, som du ved at du kan tillade dig at bruge.
  • Indstil dig selv på, at din ferie ikke handler om luksuriøse oplevelser på et dyrt resort, men i stedet om at være nærværende med dem du holder af, eller måske bare med dig selv.

Måske kan du også lide...

Guide: Mindeværdig julehygge på budget

Julen er hjerternes fest og ikke mindst en tid fyldt med julehygge. Det er den tid på året, der emmer af nostalgi, varme og tryghed. Nu nærmer juletiden efterhånden sig med hastige skridt, og det

17 billige og alternative rejser som du ALDRIG glemmer

Læs med her, hvis du mangler inspiration til din næste ferie. Vi har samlet en række rejsedestinationer som du nok kender i forvejen, men med aktiviteter du ikke vidste, at du er nødt til at

Ansøgningsprocessen

Ved sammenligning af lån kan den tid det tager at ansøge også være vigtig. Hvor lang tid tager det at ansøge? Det varierer hos de forskellige udbydere. Hos lendon.dk kan du ansøge om et lån på