Brudepar

Guide: Sådan holder du den perfekte bryllupsfest på budget

Højsæsonen for bryllupsfester er netop afsluttet, og det betyder, at bryllupsplanlægningen for næste år er skudt igang. Det kan være en både dyr og stressende tid – for man skulle jo gerne ende op med den helt perfekte bryllupsfest.

Men bryllupsplanlægningen behøver hverken at være dyr eller stressende. Det er kun en selv, der bestemmer, hvor lidt eller hvor meget der skal investeres i den store dag. Derfor har vi lavet en guide til den helt perfekte bryllupsfest – på budget.

I artiklen vil man kunne finde disse afsnit:

Nederst i artiklen har vi også samlet 15 inspirerende idéer til bryllupsgaven og 13 danske bryllupstraditioner.

Den budgetvenlige (men perfekte) bryllupsfest

Budget: 20.000 kr.

Den perfekte bryllupsfest behøver ikke at koste mere en 20.000 kr. Det er et spørgsmål om, hvordan man prioriterer sine penge. Det er selvfølgelig individuelt, hvad man lægger vægt på, når det kommer til den store dag, men her får du nogle gode råd til, hvordan du kan sammensætte en bryllupsfest for under 20.000 kr.

Mad-Guide: Sådan holder du den perfekte bryllupsfest på budget-blog-LendonDK

Spar penge på mad til brylluppet

Budget: 6.000 kr.

Mad til brylluppet er typisk en af de tunge poster. Jo flere gæster man har inviteret, jo dyre bliver det. Alligevel kan det være svært for nogle at sortere i gæstelisten til bryllupsfesten. Vi har derfor lavet to budgetvenlige løsninger på mad til brylluppet inklusive drikkevarer.

Hører man til dem, der ikke kan eller vil frasortere gæster, kan man vælge lidt billigere mad til brylluppet men til gengæld en del flere gæster. Man kan også vælge en model, hvor man prioriterer lidt dyrere mad til brylluppet – men færre gæster. Her får du fire forslag til mad til din bryllupsfest.

Brunch ud af huset

50 gæster

1 brunchtallerken pr. person bestilt udefra til ca. 100 kr. pr. kuvert (5.000 kr.)

2 poser god stempelkaffe til ca. 100 kr. pr. pose (200 kr.)

2 poser/pakker god te til ca. 50 kr. pr. pose/pakke (100 kr.)

= 5.300 kr.

Invitér dine gæster ud

12 gæster

3 retter på eksempelvis en kro i dyrehaven til ca. 400 kr. pr. kuvert (4.800 kr.)

Et glas vin pr. person til ca. 80 kr. pr. glas (960 kr.)

= 5.760 kr.

Traditionelt smørrebrød

50 gæster

3 stykker smørrebrød pr. person til ca. 32 kr. pr. stk. (4.800 kr.)

20 flasker hvidvin til 60 kr. pr. flaske (1.200 kr.)

= 6.000 kr.

Tre-retters middag ud af huset

16 gæster

3 retter bestilt udefra til ca. 300 kr. pr. kuvert (4.800 kr.)

8 flasker rødvin til ca. 100 kr. pr. flaske (800 kr.)

= 5.600 kr.

Bryllup-i-det-fri-1-Guide: Sådan holder du den perfekte bryllupsfest på budget-blog-LendonDK

3 budgetvenlige alternativer til bryllupslokaler

Budget: 2.000 kr.

Bryllupslokaler er som regel dyre. Det er dog muligt at spare denne post helt eller delvist væk. Der findes nemlig mange gode alternativer til bryllupslokaler. Derfor har vi samlet tre idéer til, hvor man kan afholde bryllupsfesten, hvis man gerne vil vil holde bryllupsbudgettet nede.

1. Bryllupsfest i det fri
Der er gode muligheder for at afholde sin bryllupsfest i det fri. Det kan for eksempel være på tæpper i et hyggeligt område i Dyrehaven eller på en uspoleret strand med medbragte klapstole og -borde. På den måde får man både en budgetvenlig og unik bryllupsfest.

2. Bryllupsfest i haven
Har man selv en stor have, eller kender man en, der har en stor have, kan det være et rigtig godt alternativ til de dyre bryllupslokaler. Det kræver blot, at man for eksempel sætter nogle borde og bænke op. Så kan man sagtens få en hyggelig og stemningsfyldt bryllupsfest.

3. Bryllupsfest i selskabslokale
Mange boligområder har tilknyttet selskabslokaler, som man kan låne gratis til bryllupsfesten eller leje for eksempelvis 1.000 kr. eller 2.000 kr. Det er et billigt alternativ til slottet eller kroen, og man kan få lige præcis den bryllupsfest, man ønsker sig.

Bryllupskager-Guide: Sådan holder du den perfekte bryllupsfest på budget--blog-LendonDK

2 veje til en billig bryllupskage

Budget: 1.500 kr.

Hos professionelle konditorer betaler man hurtigt mere end 100 kr. pr. kuvert. Har man inviteret 50 gæster til sin bryllupsfest, løber det derfor nemt op i 5.000 kr., hvis ikke mere. Vi vil derfor komme med to forslag til en billig bryllupskage.

1. Lav selv bryllupskagen
Der kan være meget at spare, hvis man kan bage bryllupskagen selv eller kender en, der har lyst til at lave kagen til bryllupsfesten. Det kræver mere arbejde, men man slipper med kun at skulle betale ingredienserne.

2. Betal en bageglad amatør
Bagning er blevet mere og mere populært de senere år. Der er kommet mange blogs om bagning, og flere dygtige amatører bager også gerne kager til arrangementer som bryllupsfester. Ved denne løsning betaler man langt mindre, end man betaler hos de professionelle konditorer.

Jakkesæt-Guide: Sådan holder du den perfekte bryllupsfest på budget--blog-LendonDK

Elegant tøj til bryllup på budget

Budget: 5.000 kr.

Traditionen tro skal brudgommen bære jakkesæt eller smoking, mens bruden skal være iført en brudekjole. Jakkesæt og brudekjoler af høj kvalitet, kan ofte blive en stor udskrivning. Derfor får du her tre idéer til tøj til brylluppet til ca. 5.000 kr. – for begge dele.

1. Second-hand
Der findes mange second-hand forretninger eller Facebook-grupper, hvor der sælges tøj til bryllupper en del billigere end den fulde pris. Fordelen ved second-hand er, at man ofte får en smoking eller en brudekjole af høj kvalitet billigt.

2. Leje
En anden måde at slippe udenom at skulle betale dyre domme for tøj til brylluppet, er at leje det. Typisk kan man leje en smoking eller en brudekjole for 1.000-3.000 kr. På den måde kan man dukke op til sin bryllupsfest i flot kjole eller smoking uden af at betale det hvide ud af øjnene.

3. Køb på tilbud
Er man hverken til second-hand eller leje af tøj, kan man også sagtens finde brudekjoler og jakkesæt på tilbud. Man finder for eksempel ofte brudekjoler nedsat fra 6.000 kr. til 2.500 kr. hos Lilly.dk eller jjshouse.com eller smoking sat ned fra 3.500 kr. til 1.500 kr. hos Jardex.dk

Bryllupsdekorationer-Guide: Sådan holder du den perfekte bryllupsfest på budget--blog-LendonDK

Brudebuketten og 3 alternative bryllupsdekorationer

Budget: 3.000 kr.

Brudebuketten kan man få til ca. 1.000 kr. Den kan også nemt blive dyrere, men det bedste råd er at sætte sig for et fast beløb og få en blomsterhandler til at lave en brudebuket i de farver, man kunne tænke sig. For 1.000 kr. kan man få en flot brudebuket til sin bryllupsfest.

Dekorationer og indbydelser til bryllupsfesten kan variere meget i pris alt efter, hvad man selv beslutter sig for. Vi har sat et budget på ca. 2.000 kr. På den måde mener vi, at man kan få nogle flotte dekorationer til sin bryllupsfest. Vi har samlet tre gode idéer til budgetvenlige dekorationer til bryllupsfesten her.

1. Brug naturen (og spraymaling) til bryllupsfesten
Hvis man vil spare penge på bryllupsfesten, kan man finde nogle kogler, blomster eller blade fra naturen. Kogler og blade kan spraymales i de farver, man foretrækker. Blomster kan lægges ud på bordet eller sættes i vaser på bordet.

Man kan også pynte bordet til sin bryllupsfest med sand og muslinger, hvis man foretrækker et strandtema. Det kræver typisk lidt mere arbejde at lave bordpyntet selv, men man kan spare en del på bryllupsfesten på den måde.

2. Brug tyl til bryllupsfesten
Tyl er både flot og billigt. Som regel kan man købe ruller med tyl på 5-10 meter til 10-20 kr. Man kan lægge det ud over bordene som en løber eller forme eksempelvis sløjfer, blomster eller engle ud af det.

3. Lanterner til bryllupsfesten i det fri
Holder man sin bryllupsfest i det fri, kan man købe nogle lanterner af rispapir billigt. De kan for eksempel koste omkring 30 kr. pr. lanterne hos Kija-design.dk. Det giver en hyggelig og varm stemning til bryllupsfesten.

Bryllupskørsel-Guide: Sådan holder du den perfekte bryllupsfest på budget--blog-LendonDK

3 budgetvenlige løsninger på bryllupskørsel

Budget: 2.000 kr.

Til de fleste bryllupsfester hører også bryllupskørsel til og fra kirken eller rådhuset. Den tradition kan også føres ud i livet, selvom man ikke har afsat mere end 20.000 kr. til hele bryllupsfesten. Vi kommer her med tre idéer til budgetvenlig bryllupskørsel.

1. Lej klassisk bil eller veterankøretøj
Typisk kan man leje en veteranbil eller et klassisk køretøj eksempelvis en porsche med chauffør til 1.500 kr. eller 2.000 kr. afhængig af, hvor lang tid man lejer bilen. På Bookaclassic.dk er der et stort udvalg af elegante eller gammeldags køretøjer til enhver smag.

2. Bliv kørt i en cykeltaxa
For 200 kr. – 700 kr. kan man blive kørt i en cykeltaxa til kirken, rådhuset eller bryllupsfesten. Det er anderledes, billigt og ikke mindst miljøvenligt.

3. Lej en Vespa scooter
Man kan leje en klassisk Vespa scooter for omkring 1.000 kr. Dem finder man også hos blandt andet Bookaclassic.dk. Dette er også en helt unik måde at ankomme i kirken, rådhuset eller til bryllupsfesten på.

Mere arbejde – men billigere bryllupsfest

Hvis man ønsker at holde budgettet til bryllupsfesten nede, kan det altså lade sig gøre ved at vælge nogle alternative løsninger til mad, lokale, tøj, kage, brudebuket og dekorationer samt bryllupskørsel.

Det kræver typisk lidt mere arbejde, men til gengæld kan bryllupsfesten afholdes til under 20.000 kr. Man kan altså godt afholde en helt perfekt bryllupsfest på budget. Det er blot et spørgsmål om prioritering.

Bryllupsmesse d. 30. september 2017

Mangler man inspiration til sin bryllupsfest, kan man tage til bryllupsmesse i Forum d. 30. september 2017. Til bryllupsmessen kan man få idéer til blomster, kage, tøj, vin, mad mv. Messen er arrangeret af Bryllup.dk, hvor man også kan købe billet til ca. 100-150 kr.

15 idéer til bryllupsgaven

Uanset om man kommer som gæst til bryllupsfesten eller om man selv er en af hovedpersonerne på den store dag, er det svært at komme uden om en bryllupsgave. Derfor har vi samlet nogle gode idéer til bryllupsgaven i forskellige prisniveauer – både til hende, ham og brudeparret.

5 bryllupsgaver til ham

1. Ølsmagning for to (200 kr. – 400 kr.)
Hvis gommen er til øl, kan ølsmagning for to både være en hyggelig og oplevelsesrig bryllupsgave. Ofte kan man få sådan en oplevelse eller lignende for omkring 300 kr. hos Smartbox.dk eller Oplevelsesgaver.dk

2. Drone (500 kr. – 800 kr.)
Droner er de senere år blevet et stort hit hos mange børn såvel som voksne. De kan fås i mange forskellige prisklasser, men skal man have en drone, der kan flyve og lave tricks, kan man få dem til 500 kr – 800 kr. hos for eksempel El-giganten.

3. Pilot for en dag – flyv et fly (1.000 kr. – 2.000 kr.)
En idé til bryllupsgaven i prislejet 1.000 kr – 2.000 kr. kunne være et pilotkursus, som typisk kan fås til 1.700 kr. på blandt andet Oplevelsesgaver.dk. På kurset lærer man at flyve et lille fly og får lov til at tage sig en flyvetur.

4. Hugo Boss herreur (3.000 kr. – 5.000 kr.)
Er gommen mere til et elegant smykke, kan et Hugo Boss ur være en fremragende idé til en bryllupsgave. Et ur er også en gave, som gommen kan beholde i mange år og mindes sin bryllupsfest. En del af urene kan købes for mellem 3.000 kr. og 5.000 kr.

5. Weekendtur for to (5.000 kr. – 7.000 kr.)
For 5.000 kr. 7.000 kr. kan man give gommen en uforglemmelig weekendtur for to til hans favoritsted – en bryllupsgave han ville kunne huske tilbage på i mange år.

5 bryllupsgaver til hende

1. Ridning i Dyrehaven (200 kr. – 400 kr.)
På blandt andet Oplevelsesgaver.dk kan man købe den perfekte bryllupsgave til kvinden, der elsker at ride. For omkring 250 kr. kan man give hende et gavekort til ridning i Dyrehaven, hvor hun kan nyde grønne og naturlige omgivelser.

2. Hot stone massage (500 kr. – 800 kr.)
Er hun mere til skønhed og velvære kan en hot stone massage være en rigtig god idé til en bryllupsgave, hun vil huske tilbage på. Man kan få en hot stone massage til omkring 600 kr. i en del skønhedsklinikker.

3. Chokoladekursus på La Glace (1.000 kr. – 2.000 kr.)
Hører bruden til den gruppe kvinder, der elsker chokolade, kan man give hende et gavekort til La Glaces berømte chokoladekursus, hvor man lærer at lave La Glaces velkendte efterårskage og meget andet lækker chokolade. Kurset koster omkring 1.500 kr.

4. Moonlight grape vedhæng og halskæde fra Georg Jensen (3.000 kr. – 5.000 kr.)
Moonlight grape vedhæng og halskæde fra Georg Jensen er en gave, som bruden ville kunne gemme i mange år. Afhængig af variation og størrelse på vedhænget og hvilken kæde, man køber til, kan det fås til ca. 3.000 – 5.000 kr.

5. Storbyferie for to (5.000 kr. – 7.000 kr.)
Til bruden der elsker at rejse, kan man give en storbyferie for to til for eksempel Paris eller Barcelona – en bryllupsgave hun ville kunne huske tilbage på i mange år.

5 bryllupsgaver til brudeparret

1. Sæl-safari (200 kr. – 400 kr.)
For ca. 200 kr. pr. person kan man komme på sælsafari ved Vadehavet. Det er en anderledes og unik bryllupsgave, der kan give brudeparret en fantastisk oplevelse at tænke tilbage på.

2. Sengetøj eller håndklæder (500 kr. – 800 kr.)
For mellem 500 kr. og 800 kr. kan man give brudeparret nyt sengetøj eller håndklæder. Det er en klassisk bryllupsgave, som de fleste vil blive glade for.

3. Serveringsfad eller -skål fra Royal Copenhagen (1.000 kr. – 2.000 kr.)
Royal Copenhagen er blevet populært de senere år. Uanset om brudeparret samler på Royal Copenhagen eller ej, kan det være en rigtig god gave, der passer ind i de fleste hjem. Man kan for eksempel købe serveringsfad eller -skål til mellem 1.000 kr. – 2.000 kr.

4. Middag for to på D’Angleterre (3.000 kr. – 5.000 kr.)
Vil man give brudeparret en hyggelig og mindeværdig stund, kan man overveje at give dem en middag for to på D’Angleterre. D’Angleterre hører til den dyrere ende, så man skal derfor regne med at give imellem 3.000 kr. – 5.000 kr. for to personer.

5. Minicruise til Oslo for to (5.000 kr. – 7.000 kr.)
Vil man give brudeparret en fantastisk oplevelse for ca. 5.000 kr. – 7.000 kr. kan man overveje et minicruise til Oslo med DFDS Seaways.Brudeparret kan nyde en god middag og livemusik til havs og samtidig shoppe i Norges charmerende hovedstad Oslo i nogle timer inden turen går tilbage til Danmark.

13 danske bryllupstraditioner

Med en dansk bryllupsfest følger også en masse danske bryllupstraditioner. Vi har valgt at fremhæve 13 danske bryllupstraditioner til den danske bryllupsfest.

1. Bruden og gommen må ikke sove sammen natten før

Det bringer uheld, hvis gommen og bruden sover sammen natten før bryllupsdagen. Traditionen lyder derfor, at brudeparret skal sove hver for sig natten før.

2. Gommen må ikke se brudekjolen før kirken

Gommen må ikke se brudekjolen før kirken eller rådhuset, da det bringer uheld i brudeparrets kommende ægteskab.

3. Gammelt – nyt – lånt – blåt

Denne danske bryllupstradition siger, at bruden skal bære noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt på bryllupsdagen. Det bringer hende nemlig lykke i det kommende ægteskab.

Det gamle er et symbol på fortiden, som bruden ikke må glemme. Det nye er symbol på, at hun træder ind i et nyt liv med sin kommende mand. Det lånte er symbol på hendes nye familie, men det lånte må ikke være fra en fraskilt kvinde, da det bringer uheld. Det blå er symbol på troskab og renhed i det kommende ægteskab – det er typisk strømpebåndet, der er det blå.

4. Brudens sko må ikke være fra gommen

Den sidste danske bryllupstradition vi her vil fremhæve er, at skoene som bruden skal bære på bryllupsdagen ikke må være fra gommen, da det siges, at hun ellers løber fra ham.

5. Riskastning

Den første danske bryllupstradition, vi har valgt at fremhæve, er riskastning. Når brudeparret kommer ud fra kirken eller rådhuset, kan gæsterne kaste ris på dem, for at ønske dem en lykkelig fremtid.

6. Brudebuketten kastes

Det samme gælder denne bryllupstradition. Til bryllupsfesten skal bruden kaste brudebuketten til de kvindelige singler. Den kvinde som griber buketten, bliver den næste i rækken, der skal giftes.

7. Strømpebåndet kastes

En anden dansk bryllupstradition er, at gommen skal tage brudens strømpebånd af til bryllupsfesten for at vise, at hun er taget. Derefter skal han kaste det til de mandlige singler, der skal forsøge at gribe det. Den mand der griber strømpebåndet får held med sig.

8. Kys på bruden eller gommen

En dansk bryllupstradition der også er værd at fremhæve, er denne. Når gommen eller bruden forlader middagen til bryllupsfesten for eksempel for at gå på toilet, kan gæsterne gå op og kysse bruden eller gommen på kinden.

9. Skær og smag bryllupskagen sammen

En dansk bryllupstradition er, at bryllupskagen skal skæres og smages for – sammen. Derefter skal alle gæsterne smage kagen.

10. Brudevals inden kl. 24

Til bryllupsfesten skal brudeparret danse brudevals – inden klokken 24. Hvis klokken har passeret 24, bringer det uheld.

11. Sløret rives i stykker

Til bryllupsfesten skal brudens slør rives i stykke – men først efter brudevalsen. Det symboliserer, at bruden ikke længere er en pige men en kvinde.

12. Gommen får klippet strømper eller slips

På samme måde skal manden have klippet slipset eller strømperne til bryllupsfesten som symbol på, at han ikke længere kan gå på frie fødder og flirte med andre kvinder.

13. Spis øverste del af kagen på 1 års bryllupsdagen

Den øverste del af bryllupskagen skal fryses ned og spises på brudeparrets et-års bryllupsdag.

Du ville måske også kunne lide......

Guide: Mindeværdig julehygge på budget

Julen er hjerternes fest og dét tidspunkt på året, hvor venner og familier mødes over hyggelige og stemningsfulde dage. Men julen koster også mange penge, for det er dyrt at holde julefrokoster,

Billige billetter til ferien - du aldrig glemmer

Mangler du inspiration til din næste ferie? Og vil du gerne finde billige billetter? Så har vi her samlet en række rejsedestinationer og aktiviteter, som vil inspirere dig. Om du er på udkig efter

Ansøgning om lån

Hvorfor bruge unødvendig tid på en ansøgning om lån, når du kan gøre det nemt og hurtigt. Vi ved, at vores kunder har mange andre vigtige ting at bruge deres tid på - og ansøgning om lån,