spar-op-til-pension

Hvilken type pensionsopsparing passer til dig?

Du har sikkert fået tudet ørerne fulde af din bankmand førhen, om hvor vigtigt det er at have en pensionsopsparing. Alligevel er der 570.000 voksne danskere, som slet ikke ejer nogen former for en opsparing. Det viser en undersøgelse som YouGov har udarbejdet på vegne af Nordea i foråret 2017.

Pensionsalderen ligger muligvis langt ude i fremtiden for dig. Omend er det stadig vigtigt, at du tænker langsigtet og sikre dig selv et godt ældreliv uden økonomiske forhindringer. Derfor bør du uanset alder, tage stilling til hvilken pensionsopsparing der passer til dig.

Et par tommelfingerregler

Inden du kigger nærmer på, hvilken type opsparing der vil passe dig bedst, er der nogle ting som er værd at vide. Det siges eksempelvis at du skal lægge 20% af din nuværende indkomst til side månedligt, for at kunne opretholde din nuværende levestandard.

Måske er du studerende i disse år, og så kan det være svært at makke ret for denne regel. Alligevel anbefales det naturligvis, at du bestræber dig på, at lægge så meget du kan til side, indtil du en dag kan indbetale 20% af din månedsløn.

Det kan også siges således: For at kunne klare dig som pensionist på din egen pensionsopsparing, så skal du have sparet så meget op, at du gennem din pensionstid får udbetalt 80% af din nuværende løn månedligt. Her regnes der med, at du er pensionist i 20 år.

Har du brug for hjælp til at se hvor stort dit rådighedsbeløb er, så brug eventuelt vores 10 gode råd til når du lægger budget.

vaelg-pensionsordning-efter-indkomst-Hvilken type pensionsopsparing passer til dig?-blog-LendonDK

Pensionsordning efter nuværende indkomst

Der findes tre typer pensionsordninger: ratepension, alderspension og livrente. Hvilken type pensionsopsparing som passer til dig, kommer hovedsageligt an på din nuværende indkomst. Husk derfor at den ordning som er bedst for dig nu, nødvendigvis ikke er den rette pensionsopsparing for dig om ti år.

Ratepension

Denne type ordning er udarbejdet til dem, som tjener over 500.000 kroner årligt. Dette skyldes, at du ved ratepension kan trække dine indbetalinger fra i din topskat. Ratepension udbetales løbende hen over en 10 års periode. Maksimalt kan denne hæves til 25 år. Vær opmærksom på, at du ved ratepension blive beskattet, såvel som var det en månedlig indkomst. Du må højst indbetale 53.500 kroner årligt, hvilket dog kan ændre sig fra år til år.

Aldersopsparing

Denne slags pensionsordning er rettet mod de, som tjener under 500.000 kroner årligt. Aldersopsparing er svarende til den nu forældede pensionsordning – kapitalpensionen. I modsætning til rateopsparingen, så er der intet fradrag at hente ved dine indbetalinger til aldersopsparing. Til gengæld så slipper du også for afgifter, når pengene igen skal udbetales.

Du vælger desuden selv, om din aldersopsparing skal udbetales løbende eller over en gang. Maksimalt kan du på nuværende tidspunkt indbetale 29.600 kroner årligt til en aldersopsparing.

Livrente

En livrente bruges typisk som supplement til en ratepension. Det vil sige, at ønsker du at indbetale mere end 53.500 kroner årligt, så kan det være en god ide at oprette en livrente ved siden af din ratepension. Groft sagt, så er en livrente en slags forsikring, som sikrer dig at du får en fast udbetaling månedligt gennem hele din pensionsalder.

Altså vil du med en livrente fortsat få udbetalt penge, selvom det samlede beløb overstiger, hvad du har indbetalt gennem årene til din pensionsopsparing. Ligeså vil pengene dog gå tabt, hvis du bortkommer før, at du har modtaget alt hvad du løbende har haft indbetalt.

Store livsændringer kan have en betydning

Sker det at dit liv tager en stor ændring, skal du altid tjekke op på, om din pensionsordning fortsat er den rette for dig. En større livsændring kan nemlig have stor indflydelse på din indkomst, og dermed også på din nuværende levestandard. I så fald er det nødvendigt at rette din indbetaling til din pensionsordning til. Livsændringer hvor du bør ændre i din indbetaling til pensionsordning kan eksempelvis være:

  • Nyt job
  • Ægteskab/samlever
  • Fællesøkonomi
  • Køb af hus, bil eller andet
  • Børn/bonusbørn

Start din pensionsopsparing nu

Vi bliver ældre og ældre i Danmark, før vi får lov at gå på pension. Hvis vi som ældre ønsker at arbejde mindre, så må vi formentlig betale af egen lomme. I 2006 steg pensionsalderen fra 65 år til 67 år med virkning fra år 2027. I 2011 blev det besluttet, at ændringen i pensionsalderen allerede skulle ske fra år 2022.

I 2015 ændrede pensionsalderen sig igen, og nu lægger den derfor på 68 år med virkning fra år 2030. Med regeringen 2025-plan som kom i støbeskeen sidste år, er der dog udsigt til at pensionsalderen fortsat stiger. Det er derfor ganske uvist, hvornår den nuværende arbejder-generation kommer på pension, og om de gør.

En pensionsopsparing er derfor ikke bare en ekstra bonus, som den førhen har været. I fremtiden vil den formentlig være dybt nødvendig, for at du som ældre kan komme af arbejdsmarkedet, og blot nyde dit ældreliv.

Du ville måske også kunne lide......

Guide: Mindeværdig julehygge på budget

Julen er hjerternes fest og dét tidspunkt på året, hvor venner og familier mødes over hyggelige og stemningsfulde dage. Men julen koster også mange penge, for det er dyrt at holde julefrokoster,

Billige billetter til ferien - du aldrig glemmer

Mangler du inspiration til din næste ferie? Og vil du gerne finde billige billetter? Så har vi her samlet en række rejsedestinationer og aktiviteter, som vil inspirere dig. Om du er på udkig efter

Ansøgning om lån

Hvorfor bruge unødvendig tid på en ansøgning om lån, når du kan gøre det nemt og hurtigt. Vi ved, at vores kunder har mange andre vigtige ting at bruge deres tid på - og ansøgning om lån,