Movember-min-1

Komplet guide til et flot overskæg: Movember-skæg på budget

Movember er et fænomen som foregår i november. Det handler meget basalt om at gro et overskæg, skabe opmærksomhed om prostata- og testikelkræft og støtte op omkring en god velgørende sag.

Få styr på de forskellige værktøjer til et flot overskæg

Hvis du vil gå grundigt til værks og vedligeholde dit overskæg – hvilket anbefales – så kræver det også det nødvendige udstyr. Derfor kommer vi med en guide om, hvordan du billigst kan pleje et flot overskæg. Med guiden i bunden af artiklen får du historien bag Movember, kendte mustaches du sikker har set før og meget mere.

Når datoen hedder d. 1 december, og du står klar med et overskæg der skal barberes, så tænker du sikkert: “Hvordan kan det her blive gjort på en billig og god måde?” Heldigt for dig, så vil vi herunder guide dig gennem vildmarken af skrabere, skægtrimmere, barberskum osv.

I nedenstående afsnit vil der blive gennemgået de nødvendige redskaber for at håndtere skægvækst, anrette et flot overskæg og finde rundt i hvilke skægtrimmere, barberskrabere m.m. der er gode at investere i.

Skægtrimmer:

En skægtrimmer er nødvendig, hvis du bare har lidt form for skægvækst. Da der i forbindelse med Movember er tale om én hel måned, hvor man lader overskægget gro, så vil andet ansigtshår automatisk også gro ud. Prisen på en skægtrimmer kan godt være høj, eftersom det er et elektronisk produkt. Anbefalingen herfra vil være at gå mellemvejen. En skægtrimmer til 300-400 kr. kan sagtens være god, nem at vedligeholde og samtidig opfylde de nødvendige krav for en god skægtrimmer.

De vigtigste punkter at huske på, når man skal investere i en skægtrimmer er:

  • Holdbarhed
  • Præcision: Det skal ikke være nødvendig at bruge mange strøg over det samme område.
  • Vaskbar: Nem at vedligeholde
  • Batteritid: Hvor lang tid den kører på en opladning
  • Pris
Barbersæt-Movember-skæg på budget-blog-LendonDK

Barberskraber:

En vaskeægte klassiker. Skægvæksten begynder så småt med puberteten, derfor er der mange mænd som ejer en barberskraber. Især hvis de ender som værnepligtig, hvor alle skal være glatbarberet. Prisen varierer meget på skrabere. De kan koste helt ned til 9 kr. for 5 engangsskrabere. Det er altså under 2 kr for én skraber. Men en skraber kan også koste over 100 kr. Her får du selve skaftet samt skraberhoved med. Du vil kunne tilkøbe flere hoveder, når det er nødvendigt.

Tænk over disse punkter, når du vil have en barberskraber:

  • Præcision: En barberskraber skal gerne give en tæt barbering.
  • Pris: Igen skal man finde en mellemvej. Det kan være en god investering med et god barberskraber, hvor man skifter hovederne.
  • Holdbarhed: Køb en skraber, som kan tilkobles hoveder. Det giver den bedste løsning i længden pga. Kvalitet og pris.

Barberkost:

Barberkosten kan for nogen virke overflødig, men det er et vigtigt redskab før selve barberingen. Du skal bruge barberkosten til at skumme sæben op og efterfølgende fordele det rundt i ansigtet. Den masserer og løfter hårene, hvilket gør skægget meget lettere at barbere af. Det er et vigtigt og undervurderet værktøj. Hvis man har respekt for sit skæg, så skal man anskaffe sig en barberkost.

Vær opmærksom på disse punkter, når du køber en barberkost:

  • Håndtering: Skal ligge godt i hånden
  • Holdbarheden: Kan holde op til mange år, hvis hårene får lov til at tørre efter brug
  • Funktionel: Har evnen til at holde på vandet, og giver et enestående blødt barberskum
  • Udseende: Kan nemt se eksklusiv ud

Barberskum:

Barberskum er nemlig et godt og nødvendig middel for en komfortabel og god barbering. Barberskummet skal påføres direkte inden barbering og trænge ind i huden i ét minut ca., samtidig hjælper barberskummet også med at vedligeholde hudens fugtighedsbalance. Der er ofte ikke den store forskel på forskellige barberskum. Derfor anbefaler vi, at du blot går efter en af de billigste mærker fra dit lokale supermarked.

Guide til brug af barberskum:

  • Før selve barberingen: Påfør skummet før barbering. Lad cremen ligge 30-60 sekunder
  • Funktionalitet: Blødgører skægstubbene
  • Efter barberingen: Genopretter hudens fugtbalance efter barberingen

Skægolie:

Skægolie er til manden som har et fuldskæg der siger spar-to. Alle med et fuldskæg eller en kraftig skægvækst kan have godt af skægolie. Når november er ved at lakke mod enden, og du har fået et flot overskæg, så kunne du jo smører det med skægolie. Ligesom du smører bilen med olie, så har et skæg også brug for vedligeholdelse – og det finder du i skægolie.

Skæg-olies funktioner:

  • Blødgører skægget
  • Forebygger mod skæl
  • Får det til at se mere sundt og velplejet ud
  • Får skægget til at dufte bedre
  • Selv med et overskæg kan du hjælpe

Movember er et velgørenhedsprojekt som har vokset sig stort og populært med tiden. Mange mænd kan være med til at skabe opmærksomhed blandt andet ved “bare” at gro et overskæg. Du tænker sikkert – hvordan kan det overhovedet hjælpe? Ved at gro sig et flot overskæg skaber det opmærksomhed omkring det famøse Movember-brand.

Hvis du har lyst til at gøre ekstra ud af Movember, så skal du fjerne dit fuldskæg d. 1. november og kun lade overskægget gro. Skægvæksten gennem hele november skal plejes og justeres, fordi overskægget skal være i fokus.

Hvordan startede fænomenet om Movember?

Oprindeligt startede fænomenet i Australien i 2003. En gruppe mandevenner fik den sjove idé at starte en konkurrence, hvor det handlede om at gro det største mulige overskæg, samtidig med at de skabte opmærksomhed og penge til mænds helbred. Navnet Movember stammer fra Australien, hvor man på slang kalder et moustache for et ‘mo’.

“Men hvordan fungerer konceptet?” Spørgsmålet kan forklares i 5 trin:

  • Du starter med at tilmelde sig på dk.movember.com, som er den Danske Movember Foundation.
  • Så skal du sørge for at have et nybarberet ansigt d. 1. November.
  • Herefter skal du så passe og pleje dit overskæg hele november. Det vil så betyde, at du skal holde dig barberet i ansigt undtagen overskægget, da det vil give ekstra opmærksomhed hos det flotte overskæg.
  • “Men hvad med bakkenbarter?” Svaret er nej. Det er KUN overskægget som er tilladt, hvis du vil køre ægte Movember-stil.
  • Du må heller ikke gro en Mogens Lykketoft, også kaldet gedeskæg som kan fjerne opmærksomheden for det ellers flotte overskæg.

Fakta om testikel- og prostatakræft

Sjove-fakta-om-sundhed-Movember-skæg på budget-blog-LendonDK

Testikel- og prostatakræft er slemme sygdomme, derfor er det godt med initiativer som Movember, som kan bidrage med støtte og opmærksomhed. Det er også en udbredt sygdom blandt mænd. Ca. 1/7-del af alle mænd vil udvikle prostatakræft gennem livet. Chancen for at få prostatakræft er størst efter 50-års alderen. På verdensplan dør der én mand hvert 15. min af prostata- eller testikelkræft – hvilket er tankevækkende. Halvdelen af alle med prostata- eller testikelkræft kunne være forebygget ved en sundere livsstil. Derfor vil vi herunder komme med forebyggende tiltag:Spis sundt.

Og ja, sundt kan være svært at definere efter køn, alder, hvor meget man motionerer, osv. Netdokor.dk har dog lavet en liste som pejling til hvad der er godt at indtage hver dag:⁃ 600 g (6 stk.) frugt og grønt ⁃ 500 gram korn (brød, gryn, ris, pasta) og kartofler ⁃ En halv liter fedtfattig mælk og yoghurt ⁃ 25 gram mager ost ⁃ 100 gram magert kød ⁃ 25 gram æg ⁃ 35 gram fisk og skaldyr ⁃ 30 gram (2 spsk.) fedtstoffer eller 40 g olieholdige nødder og frø ⁃ Halvanden liter vand (inkl. mælk som drik)Dyrk regelmæssig motion.

Igen er ordet regelmæssig svær at definere. Sundhedsstyrelsen anbefaler man dyrker 60 minutters motion/aktivitet som 5-17 år. Selve aktiviteten skal have en moderat til højt niveau af intensitet – og det skal ligge udenfor de normale dagligdagsaktiviteter; såsom at vaske op, gå ud med skraldet, lave mad eller lignende. Hvis du er 18-64 år gammel skal du dyrke 30 minutters motion om dagen. For begge aldersgrupper gælder mange af de samme regler. Man kan godt dele motionen ud i løbet af dagen, bare det er minimum 10 minutter man er aktiv ad gangen.Sunde sovevaner:

Som voksen skal man gerne sove 7-8 timer om natten. Det er bedst når man har en søvnrytme, det vil sige at man går i seng på samme tid og står op samme tid som alle ugens andre dage, også selvom det er weekend, hvor man har lyst til at ligge lidt længere.Få styr på din families sundhedshistorik:

Ifølge Netdoktor.dk har det betydning for din risiko, om din far, farfar eller andet familiemedlem har haft sygdommen før. Risikoen stiger hvis to eller flere nært beslægtede har haft sygdommen.Vær opmærksom på dit alkoholoptag:

Mænd må drikke 14 genstande om ugen og kvinder må drikke 7 ifølge anbefalingerne afSundhedsstyrelsen.Få foretaget regelmæssige tjek hos lægen:

Hvis man tager til læge 1 gang hver anden måned og får tjekket op på potentielle sygdomme.

Skægge facts om moustache

En gennemsnitlig mand med overskæg rører det 760 gange om dagen. Hvis man ser det for den hygiejniske side, så er det ikke helt godt. Derfor er det en god idé med skægolie, som er beskrevet længere oppe.

Man skulle ikke tro det, men i Eureka, Nevada må man ikke kysse en kvinde når man som mand har et overskæg. Det er vedtaget ved lov, men det må næsten tangerer til den mest skøre lov nogensinde.

Der er mellem 10.000 og 20.000 hår på en mands ansigt og hans overskæg består af ca. 600 hår. Så hvis går rigtig op i Movember, så har man ca. 600 hår i sit ansigt hele november.

Overskæg-på-mand-Movember-skæg på budget-blog-LendonDK

Hjerter konge er den eneste som ikke har et overskæg i et normalt spil kort. Alle de 3 andre konger har. Nogle mener at netop hjerter konge ikke har overskæg, kun fordi folk har været dårlig til at kopierer kortspil gennem tiderne. Andre mener han er tegnet ud fra en stor konge som regerede for længe siden, men havde intet overskæg.

I midten af 1800-tallet fandtes der en overskægs-ske, som primært var ejet af adelige. Den skulle være med til at beskytte overskægget for at blive vådt, når man spiste flydende ting såsom suppe.

En mand bruger ca. 5 måneder på at barbere sig, hvis man antager han starter med at barberer sig som 14 årige og til han bliver 75 år. Det svarer til at man som studerende tager et semester i udlandet, men kun bruger tiden på at barbere sig.

Vi håber at denne guide har hjulpet dig til at forstå Movember og ikke mindst inspirere dig til at støtte op omkring den gode sag, som løber af stablen d. 1 november. Uanset om man gror et overskæg eller ej, er det en god idé at dele informationer og skabe opmærksomhed om prostata- og testikelkræft. Herunder vil du kunne finde en infografik, som er lavet til dem som gerne vil have en mere grafisk fortælling om dette fænomen, overskæg og meget mere.

Måske kan du også lide...

Guide: Mindeværdig julehygge på budget

Julen er hjerternes fest og ikke mindst en tid fyldt med julehygge. Det er den tid på året, der emmer af nostalgi, varme og tryghed. Nu nærmer juletiden efterhånden sig med hastige skridt, og det

17 billige og alternative rejser som du ALDRIG glemmer

Læs med her, hvis du mangler inspiration til din næste ferie. Vi har samlet en række rejsedestinationer som du nok kender i forvejen, men med aktiviteter du ikke vidste, at du er nødt til at

Ansøgningsprocessen

Ved sammenligning af lån kan den tid det tager at ansøge også være vigtig. Hvor lang tid tager det at ansøge? Det varierer hos de forskellige udbydere. Hos lendon.dk kan du ansøge om et lån på