quick_loan_lendon.dk

Skal du betale penge tilbage til Skat?


Hvert år i marts får danskerne mulighed for at tjekke deres årsopgørelse hos Skat. Mens nogle får lidt ekstra penge på kistebunden, oplever andre at få noget af en skattegyser – nemlig en uventet udgift, der skal betales tilbage. Penge tilbage til Skat kan undgås ved at lave de korrekte ændringer i forskudsopgørelsen. Vi hjælper dig på vej.


UNDGÅ AT BETAL PENGE TILBAGE I SKAT


Først har vi brug for en begrebsforklaring af forskudsopgørelse og årsopgørelse.

Forskudsopgørelse er en oversigt over dine indtægter som løn, SU, dagpenge, dine fradrag, og hvilken procent du betaler i skat. Disse informationer bruger Skat til at regne ud og lave et regnskab over, hvad du kommer til at tjene i det kommende år.
Årsopgørelsen viser en oversigt over det modsatte, nemlig et regnskab over det forrige år.
Forskudsopgørelsen kan derfor ses som et budget, hvorimod årsopgørelsen kan ses som et regnskab, der skal gøres op, når året er afsluttet. Forskudsopgørelsen drejer sig altså om det år, du går i møde, imens årsopgørelsen er en opsamling på året der er gået.
Derfor er det vigtigt at ændre korrekt i forskudsopgørelsen, fordi det er den som i sidste ende afgører, om du skal betale penge tilbage til Skat eller ej.

Læs mere om forskellen mellem forskudsopgørelsen og årsopgørelsen her !


HJÆLP TIL SKAT


Hvis du er så uheldig at skulle betale penge tilbage til Skat, kan det være et resultat af en eller flere fejl i indberetningen i din forskudsopgørelse.

Vi foreslår, at du husker eller gemmer vores 7 nedenstående tips, så du altid har dem lige ved hånden. Vores 7 tips til at få styr på forskudsopgørelsen, fortæller dig ikke alt du bør huske, men de vigtigste punkter.

Du kan få mere information om hvordan du retter, og hvornår du skal rette i din forskudsopgørelse på Skats hjemmeside.


HJÆLP TIL FORSKUDSOPGØRELSEN


Tip 1 Ændring i indkomst: 
Når der sker ændringer i din løn, skal du huske at ændre det i forskudsopgørelsen. Det er især vigtigt, hvis du stiger eller falder et lønniveau i forhold til de gældende skattesatser, vi har i Danmark.

Hvis du enten har fået et nyt job og højere løn, eller hvis du er så uheldig at gå ledig for en tid, så er det meget vigtigt, at du husker at ændre din indtjening i din forskudsopgørelse, fordi det kan stor indflydelse på, om du skal betale eller få penge tilbage fra Skat.


Tip 2 Optager eller ændrer lån: 
Du skal huske at rette i din forskudsopgørelse, hvis du tager et lån for at købe en bolig. Hvis du optager et nyt lån eller får omlagt et eksisterende lån, skal du ændre renteudgifterne i forskudsopgørelsen, så det hele stemmer overens. Ellers ender det blot med en ekstra regning fra Skat.


Tip 3 Ændring i din boligsituation: 
Hvis der sker ændringer i din boligsituation, eksempelvis hvis du køber eller sælger din bolig, så kan det blive dyrt at glemme at rette det i forskudsopgørelsen. Her skal de ændrede renteudgifter blandt andet indberettes. En god idé er også at skrive flyttedatoen i forskudsopgørelsen, for den ejendomsværdiskat du skal betale, kun gør sig gældende i den periode du bor i boligen. Det samme er tilfældet, hvis du vælger at flytte før overdragelsesdatoen.


Tip 4 Skilt eller separeret: 
Skulle det ske, at dig og din ægtefælle går fra hinanden, hvad end det er skilsmisse eller separation, skal du huske at rette det i din forskudsopgørelse. Hvis I går fra hinanden, er I nemlig ikke længere sambeskattet. Dét at blive skilt eller separeret betyder, at det ikke længere er muligt at flytte rundt på fradragene, som det var muligt at gøre, mens I var gift.

At være sambeskattet gør det muligt at ‘flytte’ sine fradrag, hvis den ene partner ikke er i stand til at udnytte sine fradrag til fulde. Det kan man ikke længere, når man går fra hinanden. Så ønsker du at få styr på forskudsopgørelsen, er dette vigtigt at huske i forbindelse med skilsmisse eller separation.


Tip 5 Start af egen virksomhed: 
Hvis du har fået realiseret din iværksætter idé til en virksomhed – og endelig er startet op, er det vigtigt, at du også indberetter det forventede overskud eller underskud til Skat. Hvis ikke du får gjort det, sætter Skat helt automatisk overskuddet et sted mellem 50.000-100.000 kroner. Generelt vil dine indkomstforhold med stor sandsynlighed også ændre sig, hvilket også er vigtigt at rette, så der er styr på forskudsopgørelsen.

Du kan få flere gode skatteråd fra Skat til opstart af virksomhed her!


Tip 6 Ændring i transport til arbejdet: 
Hvis du får kortere eller længere transport til arbejdet, er det vigtigt, du indberetter det. På samme måde skal du huske at rette i forskudsopgørelsen, hvis du skifter fra offentlig transport til bil eller omvendt. Det er vigtigt at ændre, da det har betydning for dit kørselsfradrag.

Hvis du har lang vej til og fra arbejde, vil befordringsfradraget hvert år udgøre mange tusinde kroner. Skulle vejen blive kortere til dit arbejde, vil dit kørselsfradag også blive mindre eller helt fjernet. Det kan derfor gå hen og blive en dyr omgang, hvis du ikke indberetter det. Der skal være over 24 km pr. dag, før at du som lønmodtager er berettiget et fradrag.

Læs mere om kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse her.


Tip 7 Opsparing til pension: 
De fleste danske lønmodtagere benytter en arbejdsgiverbetalt pensionsordning. Ved at gøre det på denne måde bliver der helt automatisk betalt skat, og derfor skal der ikke gøres noget mere i forbindelse med forskudsopgørelsen.

Hvis du derimod har startet en pensionsopsparing, ændrer situationen sig. Ønsker du at indbetale penge til en privat pensionsordning, eksempelvis gennem et pensionsselskab eller en bank, og arbejdsgiveren hermed ikke er involveret, skal du selv indberette skatten


Hvis du husker at indberette disse 7 ovenstående hovedpunkter, når du udfylder din forskudsopgørelse på Skat, burde du undgå tilbagebetaling og en sur ekstra udgift i marts måned.


EKSTRA REGNING FRA SKAT?

Har du fået en ekstraregning fra Skat, som du ikke kan betale? Så vil vi selvfølgelig gerne hjælpe dig med et lån til en fast lav rente. Brug vores låneberegner her!


God arbejdslyst med forskudsopgørelsen!


Nemt & Sikkert Lån hos LendOn.

Måske kan du også lide...

Guide: Mindeværdig julehygge på budget

Julen er hjerternes fest og ikke mindst en tid fyldt med julehygge. Det er den tid på året, der emmer af nostalgi, varme og tryghed. Nu nærmer juletiden efterhånden sig med hastige skridt, og det

17 billige og alternative rejser som du ALDRIG glemmer

Læs med her, hvis du mangler inspiration til din næste ferie. Vi har samlet en række rejsedestinationer som du nok kender i forvejen, men med aktiviteter du ikke vidste, at du er nødt til at

Ansøgningsprocessen

Ved sammenligning af lån kan den tid det tager at ansøge også være vigtig. Hvor lang tid tager det at ansøge? Det varierer hos de forskellige udbydere. Hos lendon.dk kan du ansøge om et lån på