Tyr-spanien-Lendondk-min

17 billige og alternative rejser som du ALDRIG glemmer

Læs med her, hvis du mangler inspiration til din næste ferie. Vi har samlet en række rejsedestinationer som du nok kender i forvejen, men med aktiviteter du ikke vidste, at du er nødt til at opleve. Om du er på udkig efter en billig ferie med stærke oplevelser eller blot vil høre nærmere om, hvilke utrolige alternative rejser man kan tage på i Europa, så kig med.

Tips til billigere fly og ophold

Vær fleksibel mht. rejsedatoer, det kan sagtens betale sig at bruge lidt ekstra tid for at sikre sig den bedste pris.

Rejs fra Tyskland. Ifølge YouGov sparer danskerne i gennemsnit 40 % på deres flybilletter ved at flyve fra Tyskland. Det er rigtig mange penge at spare.

Det er også derfor 280.000 danskere hvert år vælger at flyve fra Hamborg, hvor du også kan parkere bilen billigere end i Danmark.

Billigt og gratis

En af de mest komfortable måder at bo på når man rejser, er gennem AirBnB. Her kan du leje private boliger på din feriedestination i alle prislejer, og man kan som oftest finde en hel lejlighed til under 200 kr. pr. overnatning. På denne måde har man også en kontaktperson som kan hjælpe med praktiske oplysninger.

Hvis man ikke har problemer med intimitet overfor fremmede mennesker, skal man overveje  https://www.couchsurfing.com/ .

Couchsurfing er et globalt socialt fællesskab for personer der elsker at rejse og møde nye mennesker. Konceptet går ud på at man låner en sofaplads hos private. Man bor altså sammen lokale, hvilket giver rigtig mange muligheder for en unik ferie. Samtidigt møder man nye åbne mennesker som brænder for at du får en fed oplevelse i deres by. Perfekt hvis man er på udkig efter billige alternative rejser.

Se evt. vores tidligere guides med flere tips til at holde budgettet nede på rejsen.

Flyrejse og ophold er tit de tungeste poster i feriebudgettet. Opholdet har vi nu skrabet helt væk mens flybilletten også er blevet trimmet. Nu kan du koncentrere dig om, hvor dine næste alternative rejser går hen.

Vores bud på alternative rejser:

  1. Løb for livet i Spanien
  2. Tag på ferie i England…
  3. Mange rejser til Portugal…
  4. Aktiviteter i Efterårsferien? Vær vikinger i Danmark
  5. På kulturrejse i Tjekkiet
  6. Billig weekendtur i byen
  7. Alternative rejser kan gøre dig til verdenmester
  8. Gå a capella i Estland
  9. Er man til kulinariske rejser…
  10. Pølsekast i Rapperswil
  11. Alternative rejser kan afgøre dit parforhold
  12. Hold nytår i udlandet
  13. Kongeetappen i en billig gummibåd
  14. Vinsmagning i Spanien
  15. Motionsløb uden udstyr
  16. Alternative rejser som straffefange i Østeuropa
  17. Tag i hellig krig i Grækenland

1. Løb for livet i Spanien – bogstaveligt talt

Sol, sommer, ferie og badestrand i Spanien. Dette er vel for mange opskriften på ren afslapning og også dér, hvor tankerne flyver hen når man drømmer sig væk fra hverdagen. Tilføj otte-ti fuldvoksne og rasende tyre, der jagter dig igennem Nordøstspanien mens du sammen med 2000 panikslagne lokale flygter for livet.

Så har du Running of the Bulls i Pamplona!

Det er gratis at komme i livsfare og kravene er til at overkomme. Du skal være over 18 år, løbe i samme retning som tyrene (du vinder nok alligevel ikke den duel), ikke provokere tyrene og ikke være alkoholpåvirket. Bagefter er der rig mulighed for alligevel at fylde sig med lidt alkohol, der er nemlig en legendarisk afterparty i byen for alle overlevende.

 Pris:
Gratis
Sted:
Pamplona, Spanien
Dato:
08/07/2018

2. Tag på ferie i England…

hvis du er glad for idéen med løb og aktiv ferie, men finder dig bedre tilpas lidt højere oppe i fødekæden. I Gloucester har man siden 1800 tallet jagtet rullende oste ned af Cooper’s Hill. Bakken er så stejl, at det er langt de færreste der formår at holde sig på benene. Faktisk ruller man mere end man løber og det gælder om at komme først over målstregen for foden af bakken.

The Gloucestershire Cheese Rolling er et gratis event med deltagere fra hele verden, der alle smadrer ned af bakken i håb om at blive den stolte vinder af den prestigefyldte ostepræmie.

Det er dog ikke helt ufarligt. Tjek videoen herunder.

 Pris:
Gratis 
Sted:
Cooper’s Hill
Dato:
Maj 2018

3. Mange rejser til Portugal…

men det er nok de færreste, der kender til Portos årlige Festa de São João. São João er en helgen, som selvfølgelig skal fejres. Det burde du være med til, der er nemlig dømt kæmpe hvidløgs- og oppustelig-hammer-krig i hele byen. En slags midsommer galskab i form af en stor gadefest, hvor man bevæbnet med hvidløgsblomster og hammer slår løs på hinanden, spiser, drikker og danser aftenen igennem. Man ved ikke helt hvornår eller hvorfor hammertraditionen kom ind i billedet, men populært er det i hvert fald.

Omkring midnat rykker hele byen ned mod stranden, hvor et af årets største fest fyrværkerishows brager op på himlen. Efterfølgende tændes flere kæmpe bål på stranden, som deltagerne udnytter ved at udfordre hinanden til at hoppe igennem de største flammer. Eventet er selvfølgelig gratis, og hvor kan man ellers hoppe igennem flammer og slås med hammer på samme tid?

Alternative-rejser-LendonDk-min-17 billige og alternative rejser som du ALDRIG glemmer-blog-LendonDK

Pris:
Gratis
Sted:
Porto, Portugal
Dato:
24/07/2018

4. Aktiviteter i efterårsferien? Vær vikinger i Danmark!

Viking… Weking… Vi er konger… Ingen ved helt hvor navnet stammer fra så man kan frit lufte sine egne teorier. I Lejre, ved Roskilde, kan du også lufte din indre viking og blive meget klogere på, hvordan vores sagnomspundne fortid mon har set ud i hjemme i lejrene.

Vikingeskib-17 billige og alternative rejser som du ALDRIG glemmer-blog-LendonDK

Hvis man har lyst til en anderledes, aktiv og bæredygtig ferie, kan du i Lejre vælge at leve i en uge som jernalderfamilie, viking eller landbobonde. Sagnlandet Lejre har faktisk et af Danmarks smukkeste landskaber, og man skal ikke undervurdere, hvordan en sådan tur kan bringe folk sammen. Vi snakker en uge i vikingetøj, brændenældesuppe, fremstilling af flintestensvåben, brændehugning, håndværk, fiskeri, handel på vikingemarkedspladsen og meget mere.

Samtidig er du med til at levendegøre områderne, da det “gængse” publikum også kommer forbi for at se, hvordan man levede dengang. Det er så din opgave at vise dem det, formidle erfaringer og holde området og dermed danmarks kulturhistorie ved lige. Det da en ædel måde at holde ferie på.

Læs mere om Alternative rejser tilbage i tiden 

Pris:
2.000 – 3.550 kr.
Sted:
Lejre, Danmark
Dato:
Hele året

5. På kulturrejse til Tjekkiet

Hvis du endnu ikke ved hvad du skal lave Påskemandag, så book en tur til Tjekkiet. Her fejrer de nemlig dagen på en rimelig speciel måde. Alt du skal bruge er en pomlázka. Groft oversat: en pisk af flettet pil. Herefter går man fra dør til dør, eller i offentligheden, og pisker kvinderne ganske tilforladeligt med sin hjemmelavede eller erhvervede pomlázka.

Du bliver ovenikøbet belønnet for det. De piskede kvinder giver en håndfuld farvede æg til børnene og de lidt ældre får et shot lokal spiritus serveret. Så der er jo også penge at spare!

Herhjemme er det kutyme (blandt børn) at tyre æg på de huse, hvor man ikke fik slik fra i sin påskemarch. Historien melder ikke om nogen “straf”, hvis kvinderne ikke giver æg eller sprut. Der må man jo tage til Tjekkiet for at finde svaret.

 Pris:
Gratis 
Sted:
Tjekkiet 
Dato:
Påskemandag 2018

6. Billig weekendtur i byen

Tag med et lavprisselskab på bytur i en europæisk storby. En hurtig søgning på Google viser, at man i skrivende stund kan rejse til mindst otte forskellige europæiske storbyer til under 250 kr. tur/retur. Skal du til sammenligning fra Aarhus til København eller omvendt, koster en enkelt togbillet 388 kr.

Det er ikke kun transporten der er billigere, også mad, drikke og ophold vil højst sandsynligt være langt billigere end i Danmark.

Søg lidt rundt hos lavprisselskaberne på forskellige destinationer og datoer for at finde dit bedste alternativ. Prøv f.eks. NorwegianRyan AirEasy Jet.

Bo gennem AirBnB eller det gratis alternativ  Couchsurfing.

Billig-weekendtur-LendonDK-min -17 billige og alternative rejser som du ALDRIG glemmer-blog-LendonDK

 Pris:
Ca. 250 kr. 
Sted:
Europa 
Dato:
Hele året

7. Alternative rejser kan gøre dig til verdensmester

Har du drømt om at være verdens bedste? Nu er drømmen bestemt inden for rækkevidde! Træn dig op til næste års World Alternative Games i Wales!

Her kan du dyste i ædle sportsdiscipliner som kæmpe hoppeboldskapløb, største maveplasker, løbeduel med konen på nakken (bogstaveligt talt), badekarsroning, løb med stilletter, ræs i stridsvogn (trukket af to cykler), kontorstolsræs, mosetriathlon, gemmeleg, slå smut med sten, samle flest regnorme på tid, cykelløb med omvendt styring, svømning med et lokum på ryggen (jep), sten, saks papir, wrestling i walisisk sovs, tåwrestling, baglæns løb samt et hav af andre underholdende discipliner.

Tænk på naboernes reaktion når du kommer flyvende gennem kvarteret i en cykeltrukket stridsvogn. Træn op til næste års verdensmesterskaber, repræsentér kongeriget og vend hjem som global sejrherre!

Måske kan du også lide...

Guide: Mindeværdig julehygge på budget

Julen er hjerternes fest og ikke mindst en tid fyldt med julehygge. Det er den tid på året, der emmer af nostalgi, varme og tryghed. Nu nærmer juletiden efterhånden sig med hastige skridt, og det

17 billige og alternative rejser som du ALDRIG glemmer

Læs med her, hvis du mangler inspiration til din næste ferie. Vi har samlet en række rejsedestinationer som du nok kender i forvejen, men med aktiviteter du ikke vidste, at du er nødt til at

Ansøgningsprocessen

Ved sammenligning af lån kan den tid det tager at ansøge også være vigtig. Hvor lang tid tager det at ansøge? Det varierer hos de forskellige udbydere. Hos lendon.dk kan du ansøge om et lån på