hjemmelavet-bodyscrub

Hjemmelavede julegaver hun vil elske

“Julen varer længe, koster mange penge”

Sådan afsluttes den danske julevise “Højt fra Træets Grønne Top”, som danskerne siden år 1848 har danset rundt om juletræet til, omend det fortsat er et faktum der holder. For med julen kommer julegaver – og det kan være en dyr fornøjelse.

Juletiden er også højsæson for online-lån. Netop op til December er danskerne ekstra villige til, at optage kviklån og tegne en kredit. Det er der som sådan heller intet galt i, men for mange kan det være svært at betale pengene tilbage igen. En mulighed kunne derfor være, at et udvalg af gaverne var hjemmelavet. Derfor kommer vi her med tre bud på tre hjemmelavede gaver til hende, som vi tror, vil bringe smil og juleglæde.

Bodyscrub på kaffe

Vi har før skrevet om danskernes kærlighed til kaffe i blogindlægget “Danskerne elsker sort guld og papkrus: Guide til billigere to-go-kaffe”. Så hvad kunne være bedre end en brugbar budgetvenlig gave indeholdende danskernes foretrukne drik til hende, du holder allermest af? Uanset om du er på jagt efter en gave til din mor, søster eller kæreste, så vil denne bodyscrub med kaffe være et sikkert hit.

Det skal du bruge:

  • ½ dl sukker
  • ½ dl malet kaffe
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 spsk kokosolie
  • 1 spsk havsalt
  • 1 gammelt syltetøjsglas eller lignende
  • 1 stykke flot snor
  • 1 til-og-fra-kort

Sådan gør du:

Hjemmelavet bodyscrubs er ekstremt lette at lave. Du skal blot blande de nævnte ingredienser godt sammen. Varm eventuelt kokosolien en lille smule op, så ingredienserne nemmere kan mikses jævnt sammen. Dernæst hælder du blot blandingen op i dit udvalgte glas. Sæt herefter til-og-fra-kortet fast på snoren, og bind så en sløjfe rundt om glasset. På kortet kan du skrive, hvad scrubben indeholder.

Tip: Vil du have gaven til at se ekstra eksklusiv ud? Så spraymal låget i en flot julefarve – eksempelvis guld eller sølv. Du kan også sætte en lille træske fast i snoren, som den heldige modtager af gaven, kan bruge til at få scrubben op med. Disse kan tit findes i genbrugsbutikker og hobbyforretninger.

hjemmelavet-julegave-strik-Hjemmelavede julegaver hun vil elske-blog-LendonDK

Chunky tæppe

Nu tænker du måske “Jamen, jeg kan da ikke strikke”. Det er heldigvis super let at lære og til denne hjemmelavet gave, skal du slet ikke finde strikkepindene frem. Her strikkes der nemlig med armene. Et chunky tæppe kan alle bruge i vintertiden – uanset alder. En ekstra bonus er, at du kan vælge mellem utallige farver af garn, hvorfor tæppet kan tilpasses til enhver stue eller ethvert soveværelse.

Det skal du bruge:

  • 2 x 500 grams ruller af gigant garn
  • 1 saks
  • Dine arme

Sådan gør du:

Det kan være svært at forklare med skrevne ord, hvordan du får fumlet et lækkert tæppe ud af de to gigantiske garnruller. Heldigvis så er der tusinder, som har prøvet det før og ikke mindst har mange dokumenteret forløbet og lagt det på youtube. Se blandt andet videoen herunder som hjælp til din hjemmelavede julegave.

Smykke-skål i flotte farver

Denne hjemmelavet julegave er sjov at lave selv for de mindste i familien. Farverne vælger du selv. Måske er mormor gladest for rolige nuancer, mens søster er vild med de lidt mere flippede farver? Der er noget til enhver smag. Du vælger nemlig helt selv farvekombinationen og dermed udseendet.

Det skal du bruge:

  • 3-5 farver af modellervoks til bagning
  • 1 ildfast skål
  • 1 kniv
  • 1 kagerulle
  • Lidt maling (kan undværes)

Sådan gør du:

Rul cirka seks aflange pølser ud af dit udvalgte modellervoks. Sno derefter pølserne sammen. Saml enderne og sno igen klumpen lang. Gentag dette tre gange. Rul derefter modellervoksen sammen i en kugle. Således kan du også se, hvorvidt farverne er blandet godt nok. Herefter skal du rulle kuglen flad ved hjælp af kagerullen.

Placer dernæst den ildfaste skål på modellervoksen med bunden opad. Skær nu langs skålens kant, så du får en fin cirkel ud af modellervoksen. Læg cirklen i den ildfaste skål, og bag den herefter i ca. 15 minutter ved 140 grader. Det står gerne på modellervoks-pakken, hvordan den skal bages. Lad det hele køle af, før du vipper din hjemmelavet smykke-skål op af den ildfaste skål. Herefter kan du male kanten i en farve, som du synes passer fint til.

God jul og god fornøjelse.

Du ville måske også kunne lide......

Guide: Mindeværdig julehygge på budget

Julen er hjerternes fest og dét tidspunkt på året, hvor venner og familier mødes over hyggelige og stemningsfulde dage. Men julen koster også mange penge, for det er dyrt at holde julefrokoster,

Billige billetter til ferien - du aldrig glemmer

Mangler du inspiration til din næste ferie? Og vil du gerne finde billige billetter? Så har vi her samlet en række rejsedestinationer og aktiviteter, som vil inspirere dig. Om du er på udkig efter

Ansøgning om lån

Hvorfor bruge unødvendig tid på en ansøgning om lån, når du kan gøre det nemt og hurtigt. Vi ved, at vores kunder har mange andre vigtige ting at bruge deres tid på - og ansøgning om lån,