spar-penge-paa-fitnessabonnementer

Skal du i form? Undgå dyre fitness-abonnementer

Tiden flyver afsted, og vi har allerede så småt taget hul på sommeren. Måske har du som mål, at stå skarpt inden sommerferien skal nydes på de danske strande eller på en eksotisk ferieø. I så fald er du ikke alene.

Det er sikkert og vidst, at der er to tider på året, hvor fitnesscentrene med sikkerhed er fyldt med mennesker: I start-sommeren og i januar måned. Det er i disse perioder hvor fitness-entusiasterne lige skal give fysikken et sidste spark bagi, inden sommeren for alvor melder sin ankomst.

Et fitness-abonnement kan nemt blive en dyr omgang, og er klart et sted man bør spare, hvis økonomien lider en smule. Når nu dit fitnesscenter er godt fyldt op i forvejen, så er det måske netop nu, at du skal sigte efter billigere træningsløsninger. For hvem gider betale for, at stå i kø til maskinerne?

Motion i hverdagen

Din træningssektion behøver bestemt ikke at foregå i et center, før den tæller og har effekt. De små valg som vi tager i hverdagen, kan også påvirke vores fysik på længere sigt. Mange af dem er ikke tidskrævende, men bare noget vi vælger fra, fordi “vi ikke rigtig gider”. Du har formentlig hørt dem før, men for en sikkerheds skyld, så får du lige et par af dem igen her:

  • Tag trapperne i stedet for elevatoren/rulletrapperne
  • Cykel til og fra arbejde, frem for bil eller offentlig transport
  • Stå af et stoppested før på vej hjem fra arbejde, og gå dermed lidt ekstra skridt hver dag
En kvinde træner på en lavpraktisk måde.

Masser af gratis fitness-apps

Der findes utallige fitness-apps til både iPhone og Android telefoner, og langt de fleste er endda gratis. Uanset om du er løbeentusiast eller kan lide at løfte tungt, så er der tonsvis af inspirationskilder online, som kan hjælpe dig med at nå dine mål. Mange af applikationerne er endda bygget op om hjemmetræning, således du slipper for dit dyre fitness-abonnement. Vi har fundet to trænings-apps, som du kan forsøge dig med, uanset dit fysiske niveau.

Til den kommende løber: C25K

Danmark er spækket med grønne skovområder og smukke landeveje. Derfor er løb klart en af de gratis træningsmuligheder, som man bør prøve kræfter af med. Til dig som er helt ny inden for løb, så er appen “Couch to 5K” absolut perfekt.

Som det ligger i appens navn, så er C25K en app, som har til formål, at lære de mindre sportslige, at løbe 5 kilometer i et hug. Træningssektionerne foregår i intervaller, som for hver gang stiger i intensitet. Hele vejen igennem din løbetur, vil en stemme fra applikationen bakke dig op, fortælle dig hvor langt du er nået og hvorvidt du skal skrue op eller ned for tempoet.

Til styrke-udøveren: NTC, Nikes træningsapp

Som et af verdens førende sportsmærker, så har Nike naturligvis også meldt sig på banen med en træningsapp. Det smarte ved denne applikation er, at den er designet således, at den kan tilpasses din fysik, såvel som dine sportslige interesser. Første trin når du downloader appen, er at du vælger hvilket mål du har sat for din træning. Her kan du eksempelvis vælge “Get Strong” eller “Get Toned”.

Dernæst vil du kunne vælge imellem alverdens træningssektioner, alt efter hvad der passer til dig. Har du eksempelvis ikke så meget tid, kan du vælge en af de korte sektioner på eksempelvis syv minutter. Lige så kan du også vælge mellem træningssektioner, som forudsætter at du har adgang til maskiner og udstyr, eller sektioner hvor du kun bruger dig selv og hvad du har omkring dig.

Udnyt dine omgivelser

Foruden de applikationer som du kan bruge til din træning, så er vores natur også spækket med træningsmuligheder. I alt sin enkelthed, så handler det om at bruge sin kreativitet. De fleste styrkeøvelser kan udføres hvor som helst. Brug eksempelvis træstubbe i skoven, bænke eller trapper, til at udføre dine øvelser på.

Desuden er der flere steder i Danmark sat legepladser op for voksne, omend de er lige så sjove at besøge for børn. Her er der lagt op til udendørs træning, uden at der opkræves nogen form for betaling. Gennem de seneste år, er flere og flere af disse udendørs træningspladser sat op, så det bør ikke være umuligt at finde en i nærheden af dig.

Måske kan du også lide...

Guide: Mindeværdig julehygge på budget

Julen er hjerternes fest og ikke mindst en tid fyldt med julehygge. Det er den tid på året, der emmer af nostalgi, varme og tryghed. Nu nærmer juletiden efterhånden sig med hastige skridt, og det

17 billige og alternative rejser som du ALDRIG glemmer

Læs med her, hvis du mangler inspiration til din næste ferie. Vi har samlet en række rejsedestinationer som du nok kender i forvejen, men med aktiviteter du ikke vidste, at du er nødt til at

Ansøgningsprocessen

Ved sammenligning af lån kan den tid det tager at ansøge også være vigtig. Hvor lang tid tager det at ansøge? Det varierer hos de forskellige udbydere. Hos lendon.dk kan du ansøge om et lån på